Feltguide
Blåfuglefamilien

Pseudophilotes vicrama

Pseudophilotes vicrama

Pseudophilotes vicrama er en lille blåfugl med sort-hvidt ternede frynser; hannen er klart blå og hunnen brun. Den lever fra Mellem- og Østeuropa gennem Tyrkiet og Centralasien til det vestlige Kina.

Pseudophilotes vicrama
Foto: Liubov Ilminska · CC0

Findes i

Finland

Levested

Tørt, varmt, åbent sand- eller grusterræn med timian, fx solvendte sydskråninger, sandbanker, flodgrus, sandgrave og anden forstyrret jord samt bjergenge.

Kendetegn

Vingefang 19–29 mm. Hannens overside er klart gråblå med mørk kant og sorte kantpletter på bagvingen; hunnen er brun med lidt blåt ved roden. Frynserne er sort-hvidt ternede. Undersiden er grå til brungrå, blålig ved roden, med sorte pletter, der kun er svagt hvidkantede; bagvingen har orange felter langs kanten og intet blåt.

Forvekslingsarter

Argusblåfugl (Plebejus argus) har ensartet hvide frynser og blåt i rækken af kantpletter på bagvingens underside. Scolitantides orion er større og samlet mørkere. Pseudophilotes baton ligner til forveksling og adskilles hovedsageligt på kønsorganerne.

Biologi

Larverne æder kun timian (Thymus serpyllum) og lever sammen med myrer. De overvintrer halvvoksne og forpupper sig nær jorden sent på foråret. De voksne flyver fra slutningen af maj til juli.

Oplysninger pr. land

Beskrivelsen ovenfor gælder i alle lande. Status, flyvetid og udbredelse gælder kun for det valgte land.

I Finland

Status i dette landFastboende, men meget sjælden i FinlandCR (Kritisk truet)33 registrerede fund
Fund pr. måned
  1. januar: 0
  2. februar: 0
  3. marts: 0
  4. april: 0
  5. maj: 4
  6. juni: 28
  7. juli: 1
  8. august: 0
  9. september: 0
  10. oktober: 0
  11. november: 0
  12. december: 0

Registrerede fund i Finland fordelt på årets måneder.

Flyvetid

Flyver fra slutningen af maj til slutningen af juli. Larven overvintrer halvvoksen.

Udbredelse

Meget sjælden. Fandtes tidligere lokalt på mange åse i det sydlige og centrale Finland, men forsvandt fra de fleste lokaliteter i 1970'erne og 1980'erne. Hovedforekomsten findes i Säkylä, og en forekomst blev opdaget i Alastaro i 2013.