Monark er en stor, gyldenorange sommerfugl med sorte årer og en sort kant med hvide pletter. Den er hjemmehørende i Nordamerika, berømt for sine lange træk, og kommer kun til Europa som sjælden gæst.
Næsten overalt, hvor værtsplanterne silkeplante vokser, bl.a. på dyrket land, i haver og langs veje; overvintrer i skærmet skov.
Kendetegn
Vingefang 89–102 mm. Oversiden er gyldenorange med sorte årer og en bred sort kant med to rækker små hvide pletter; forvingespidsen har nogle orange pletter. Undersiden er næsten ens, men vingespidserne er gulbrune. Hannen har en lille sort duftplet på en åre på hver bagvinge og tyndere årer; hunnen er mørkere med tykkere sorte årer.
Forvekslingsarter
I Nordamerika ligner Limenitis archippus (viceroy), men den er mærkbart mindre og har en ekstra sort streg på tværs af hver bagvinge.
Biologi
Larverne lever kun på silkeplanter (Asclepias), f.eks. Asclepias syriaca, og oplagrer giftstoffer, som gør sommerfuglen uspiselig. Larven er stribet i hvidt, gult og sort, og den lysegrønne puppe har gyldne prikker. Sommerfuglen udvikles fra æg til voksen på blot 25 dage i varmt vejr. Bestandene i Nordamerika trækker tusindvis af kilometer sydpå om efteråret og vender tilbage over flere generationer om foråret. Kraftige flyvere krydser nogle gange Atlanten.
Oplysninger pr. land
Beskrivelsen ovenfor gælder i alle lande. Status, flyvetid og udbredelse gælder kun for det valgte land.
Status i dette landStrejfgæst: en meget sjælden indvandrer, under 500 fundNA (Ikke anvendelig)23 registrerede fund
Fund pr. måned
Jjanuar: 0
Ffebruar: 0
Mmarts: 0
Aapril: 0
Mmaj: 0
Jjuni: 3
Jjuli: 5
Aaugust: 6
Sseptember: 3
Ooktober: 6
Nnovember: 0
Ddecember: 0
Registrerede fund i Storbritannien fordelt på årets måneder.
Flyvetid
Der er registreret observationer fra marts til november med en top i september og oktober. Den kan ikke overleve den britiske vinter.
Udbredelse
Den største sommerfugl, der ses på De Britiske Øer, og en af de sjældneste trækgæster, registreret i hele Storbritannien og Nordirland med en koncentration af observationer i sydvest, især Cornwall og Scillyøerne. Første gang registreret i 1876 ved Neath i Sydwales; i alt er der under 500 fund fra De Britiske Øer, heriblandt omkring 40 individer fanget i 1933.