Kendetegn
Vingefang 45–58 mm. Hannens oversides er gulrød med sorte pletter og duftskæl på vingeribberne; hunnen varierer fra gulrød med små sorte pletter til mørkt gulbrun med grønligt sort støvning tæt på vingeroden. Bagvingens underside er på den indre del olivgrøn med 12–14 sølvpletter, hvoraf de større er ovalt udstrakte i vingeribbernes længderetning. Længere udad er bagvingen gulbrun og uden brune øjepletter – hvilket adskiller arten fra skov- og Klitperlemorsommerfugl. Udkanterne har små sølvpletter inden for grønne kantzoner.
Forvekslingsarter
Skiljes fra Skovperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl ved at den ydre del af bagvingen på undersiden ikke har brune øjeplet. Ellers findes der ingen forvekslingsarter beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Jævnt fordelt over hele Sverige fra Skåne til det sydlige Lappland; også fundet i de omkringliggende lande i alle provinser. I Norge fundet langs hele kysten til Troms. Verdensudbredelsen omfatter hele Europa, undtagen Middelhavets og Atlantens isolerede øer, og strækker sig fra Atlasbjergene i Nordafrika til Kazakhstan, Tian Shan, Altai og Japan.
Biologi
Værtsvækster omfatter flere violarter: håret viol, kærviolet, bakkeviol, strandviolet, stemmoderblomme og hundeviol. Hunnen lægger æggene spredt ud, enkeltvis eller i små grupper, på større planter, hvor de vokser i sollys. Den nyligt klækkede larve spiser udelukkende æggeskallen, før den overvintrer blandt jordens rester; den bliver aktiv igen i midten af april og er fuldt udviklet i første halvdel af juni. Forpuppingen sker i beskyttede områder tæt på jorden, fortrinsvis på sten og stubbe; puppestadiet varer 2–3 uger. Begge køn er ivrige besøgende af blomster, med særlig præference for klippeurt, vedbend og tidsel. I landbrugslandskabet er arten blevet kraftigt reduceret på grund af kvængødning.