Feltguide · Sverige
Blåfuglefamilien · Sverige

Slåensommerfugl

Satyrium pruni

Slåensommerfugl er en hurtig, kvælende sommerfugl, der siden slutningen af 1990'erne er blevet udbredt nordpå i Sverige. Hannene samler sig gerne i grupper i tættere sumpsamlinger til parringsaktiviteter.

Status i dette landIkke truet i SverigeLC (Ikke truet)
Slåensommerfugl
Foto: peterichman · CC BY-SA 2.0

Flyvetid

Flyver fra den tredje uge i juni til begyndelsen af juli, med køligere somre frem til midten af juli.

Levested

Varme, vindbeskyttede større lunde, hagmarker, nyrøvede foryngelsesarealer i skovområder og langs sydvendte løvskovsrygge; på Öland i hegn mellem mindre tidligere dyrkningsarealer.

Kendetegn

Vingefang 30–35 mm. Oversiden er mørkegrå med en smal haleudvækst på bagvingen; hannen har en lysgrå duftskæl-plet i diskvingen og et afbrudt, diffust kantbånd af gule pletter nedenunder på bagvingen, og hunnen et kantbånd af gule pletter på begge vingepar. Undersiden er gyldenbrun med en tværgående linje af afbrudte hvide streger og et gyldenrødt kantbånd, der indad er omringet af sorte prikker med tynde hvide rammer.

Forvekslingsarter

Ligner Egesommerfugl (Satyrium ilicis) og Det Hvide W (S. w-album); Egesommerfugl har en mindre udbredt orange tegning på bagvingens underside uden indramning af distinkte sorte kantlinjer og runde prikker.

Udbredelse

Fra Sverige i Skåne og Blekinge til Öland og øst Småland, hvor den i dag har sit primære udbredelsesområde; siden slutningen af 1990’erne er den ekspanderet nordpå til Östergötland. Danmark er nu sandsynligvis forsvundet. Udbredelsen strækker sig fra det nordlige Spanien gennem Europa og Sibirien til Altaj, Mongoliet, Amurområdet, Japan og Korea.

Biologi

Den vigtigste vækst er slåen (Prunus spinosa). Overvintringen sker som en fuldbornet larve i ægget, og den nyklækkede larve bider tidligt på foråret ind i en spirende blomstilk. Tilvæksten tager fire til elleve uger, og forpupningen sker mod en gren; puppen ligner fuglespæt. Populationerne er typisk sparsomme, og arten overses ofte. Honingslug fra bladlus er sandsynligvis den primære næringsressource.