Kendetegn
Vingefang 28–34 mm. Oversiden er mørkbrun med korte haleflade på bagvingerne og et gule rødt punkt ved bagsiden; hunnen har et stort gule rødt område på forvingen. Undersiden er brun med en tynd, hvid, regelmæssigt afbrudt tværgående linje, der minder om en søm gennem stoffet, fra forvingens kant til bagvingens ende. På bagvingen findes et område, der er opdelt i gule røde pletter.
Forvekslingsarter
Ligner sine nærmeste slægtninge Det Hvide W (Satyrium w-album) og Slåensommerfugl (S. pruni), men har et mindre udbredt orange mønster på undersiden af bagvingerne, og det orange farvede område mangler den afgrænsning af tydelige sorte kanter og runde prikker.
Udbredelse
I Sverige i det østlige Skåne (fra det sydøstlige hjørne til Brösarp og Vä) samt mellem Bromölla og Rödeby i Blekinge, og langs en strømafleveringsvej ind i Småland (Nybro). Udryddet i Danmark. Verdensudbredelsen strækker sig fra det nordlige Spanien østpå til Libanon og det sydlige Ural.
Biologi
Larven lever på eg og vintereg og overvintrer fuldt udviklet i ægget; den bryder skallen ved knopudspring og ernærer sig først af knopper og spæde blade. Væksten tager 4–5 uger, og forpuppingen sker på tørre blade på jorden. Hunnen lægger færre end 100 æg. Fjerillene holder sig primært i træernes nederste, solbelyste dele, hvor hannerne samles i parringslege. I modsætning til de øvrige trælevende snabbvinger besøger den også lave blomster som timian.