Kendetegn
Vingefang 21–33 mm. Hannens oversides er blåglinsende med et meget smalt sort sømfelt. Hunnen optræder i både brune og blå former; i nordlige områder dominerer hunner med blå oversider og gulrøde kantmønstre. Undersiden er askeagtig grå hos hannen og lyst gråbrun hos hunnen med glinsende blågrønne skæl i rodzonen. Et af de bedste kendetegn er 1–3 prikker inden for den stregformede diskplet på forvingens underside.
Forvekslingsarter
Ligner Isblåfugl (Polyommatus amandus), men har i modsætning til denne en hvid Kil på bagvingens underside og sorte prikker inden for diskflækken på forvingens underside.
Udbredelse
Udbredt og almindelig i hele Norden, fra Lofoten, Troms og Finnmark; etableret på Gotska Sandø. En af Europas mest udbredte blåvingesorter. Udbredelsen strækker sig fra Kanarieøerne og Nordafrika gennem Europa til nordlige Ural, Kazakhstan, Altaj og Tian Shan.
Biologi
Den primære værtsplante er kællingetand (Lotus corniculatus), men arten udnytter også kløver, hvidkløver, foderlucerne samt busk- og puktorn. Hunnen lægger æggene på unge planter, gerne på oversiden af unge skud eller tæt ved blomster. Udviklingen er hurtig, og arten overvintrer i det fjerde larvestadium. Hannerne er både revirholdende og patruljerende.