Kendetegn
Vingefang 28–35 mm. Hannen har på oversiden en silkeglimmende lysblå farve med smalle, gradvist bredere, sorte mønstre mod forhornene. Hunnen er brun med diffuse, gule pletter langs kanten. Undersiden er meget karakteristisk: en grundfarve, der varierer fra askegrå til lys brun, brede hvide kanter, større hvide prikker på forvingerne, mindre sorte prikker med en hvid ring på bagvingerne og små, gule pletter langs kanten.
Forvekslingsarter
De adler er forskellige i felt fra Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) gennem en mere intens og lysere blå farve.
Udbredelse
På nogle lokaliteter i det sydøstlige og nordøstlige Skåne, der er mere udbredt, men relativt sjældent på Öland og Gotland; tidligere også i Blekinge, Småland og Uppland. Aldrig fundet i Danmark. Verdens udbredelse omfatter det sydlige og mellemliggende Europa samt Tyrkiet, med en grænse mod vest fra det nordlige Spanien til det mellemliggende Tyskland og Sverige.
Biologi
Væksten er grønt, specifikt (Anthyllis vulneraria); æggene lægges ét og ét på tykke, ældre blade nær jorden. Larven graver sig ind i bladene, hvor den beskyttes af myrer, og overvintrer i det andet stadie; efter overvintringen vokser den i cirka to måneder og lever primært af blomsterne. Hannene patruljerer hurtigt over et ret stort område.