Kendetegn
Vingefang 40–50 mm. Vingerne er mørkere eller lysere gulrøde med gråsvær eller mørkebrune kanter, to større sorte flæk, og et antal mindre flæk; vingerne har en ujævn og flikket yderkant, der er let mindre hos hunnen. Undersiden er marmoreret i gråsvær eller brune nuancer, ofte med stænk af gråblåt eller olivegrøn. Et godt kendetegn er undersidens sølvfarvede C-form, og at forvingens underside er kraftigt indkørt. Den kønsmodne sommerslægten, formen hutchinsoni, har lysere underside og lysere gulrød overside.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Til dels almindelig i hele Fennoskandien, undtagen i bjergområderne og størstedelen af det boreale skovområde; især i Sverige, i ådalene og nær kysten mod nord, op til Nordbotten. Sjælden i Danmark og vestlige Norge. Udbredelsen er global, fra vestlig Nordafrika, Portugal, England og Norden gennem Europa, Mellemøsten, Kaukasus og Sibirien, op til Mongoliet og Japan. Befolkningsudviklingen er stabil i hele Europa.
Biologi
Værtsplanterne er især seljepil, elm, humle, brændenælde, hassel og ribs eller solbær. Hunnen lægger æggene spredt enkeltvis over en lang periode frem til juli; ægudviklingen tager en uge og larveudviklingen 3–4 uger. På humle bider larven ofte bladets midternerver over, så bladet falder sammen til et teltlignende skjul. Efter 2–3 uger klækker sommerfuglene fra begyndelsen af juli og ind i august. De nyklækkede sommerfugle tager føde til sig en kort tid og søger derefter skjul nær jordoverfladen til overvintring. Om foråret lever de især af nektar fra pileblomster, om sommeren fra tidsler og andre høje blomster samt træsaft. De lokkes let af snore dyppet i sukkerholdig vin.