Kendetegn
Vingefang 21–28 mm. Hannen er blå på oversiden med smalere og mere tydeligt afgrænsede sorte tegninger sammenlignet med Argusblåfugl; bagvingerne har en række sorte prikker, der ofte er let genkendelige. Hunnen er også i sydlig Sverige mere blå på oversiden end Argusblåfugl hun. Det er lettest at skelne arterne ved at Foranderlig Blåfugl mangler den buede spids på forbenets ende, som Argusblåfugl har. Undersiden er lysere hos hannen end hos hunnen.
Forvekslingsarter
Ligner Argusblåfugl (Plebejus argus) og Plebejus argyrognomon (P. argyrognomon); Foranderlig Blåfugl mangler den buede spids ved forfoden, som kun Argusblåfugl har.
Udbredelse
Forekommer i hele Norden frem til 70° N i Finnmark, men mangler på Island; etableret på Gotska Sandön. I det sydlige Europa primært i bjergområder. Udbredelsen strækker sig fra Europa, Tyrkiet og Transkaukasus til Altai, og i Nordamerika fra Alaska til Labrador.
Biologi
Værtsvækster omfatter blandt andet hedelyng, mosebølle, ølandsolvende, harris og havtorn. Æggene overvintrer. Larverne har et nært forhold til myrer, som passer på dem; larverne af den nordlige underart lapponica passes af nordslavemyre (Formica lemani). Underarten lapponica har en toårig livscyklus og overvintrer det første år som æg og det andet år som puppe. Hannerne patruljerer i søgen efter nyklækkede hunner.