Kendetegn
Vingefang 23–27 mm. Hannens overside er blå med noget bredere og mere uskarpe sorte tegninger i forhold til Foranderlig Blåfugl; bagvingerne har en række sorte prikker, der giver tegningerne en ujævn indre grænse. Hunnen er i den sydligste Sverige mere brun på overside i forhold til hunnen af Foranderlig Blåfugl. Den mest sikre måde at skelne arterne fra hinanden er, at Argusblåfugl har en tydelig, buet spids ved forbenets spids. Undersiden er lysere, gråhvid hos hannen i forhold til hunnen.
Forvekslingsarter
Ligner Foranderlig Blåfugl (Plebejus idas) og Plebejus argyrognomon (P. argyrognomon); de kan bedst skelnes fra hinanden på den buede spids på forbenet, som kun findes i Argusblåfugl.
Udbredelse
I Sverige udbredt fra Skåne til Jämtland og Norrbotten, med få fund i Pite og Lule lappmarker; mere lokal i det nordlige Norrland. I Norge i alle sydlige områder til Möre-Romsdal; i Finland til 67° N. Verdens udbredelse strækker sig fra Europa og Tyrkiet gennem Sibirien og Centralasien til Mongoliet, Magadan, Japan og det nordlige Kina.
Biologi
Værtsvækster omfatter blandt andet hedelyng, mosebølle, lys soløje, arve, kællingetand og forskellige arter af ginster; i Danmark tyder studier på, at unge lyngplanter er den primære værtsplante. Ægget overvintrer og klækkes i april–maj. Larven har et meget nært forhold til myrer, især sortmyrer, og bliver omsorgsfuldt plejet af dem; forpuppingen sker ofte i myrebo. Hannerne samles ofte i stort antal omkring vandpytter på grusveje.