Kendetegn
Vingefang 33–42 mm. Oversiden er blå med brede, skarpt afgrænsede grå kanter, hos hunnen mere brunsvart, men altid blå i centrum. Begge køn har flere store, længdeudvidede sorte pletter på forvingernes midte og almindeligvis mindre sorte pletter på bagvingerne. Undersiden er lysgrå med fuldt antal større hvide, sorte prikker og rigeligt med blå pigment nær bagvingens rod.
Forvekslingsarter
Kan kun forveksles med Ensianblåfugl (Phengaris alcon), som dog flyver i helt andre miljøer.
Udbredelse
Tidligere udbredt fra Skåne til Värmland og nordlige Uppland; i dag kun nogenlunde udbredt på Öland og Gotland, ellers kun på få lokaliteter på fastlandet. Aldrig fundet i Norge; mindskende i Finland og Danmark. Verdens udbredelse strækker sig fra Spanien og England gennem Europa og Sibirien til Mongoliet og Nordkina. Arten blev genintroduceret med succes i England med individer fra Öland.
Biologi
Værtsedræet er backtimian og stor timian, lejlighedsvis kungsmynte. Larven lever først af blomsterne og søger derefter op til myrer fra hedrødmyra (Myrmica sabuleti), som den føder til boet, hvor den lever af de små larver og overvintrer som en delvist voksen larve. Afstanden mellem værtsplanten og myreboet må ikke overstige nogle få meter. Arten er meget sårbar: den er afhængig af, at vegetationen forbliver lavvoksende og solvarme.