Kendetegn
Vingefang 72–90 mm. Grundfarven varierer fra klart gul til gulhvid. For- og bagvingerne har brede sorte tværbånd nær yderkanterne; båndet på bagvingen er bredere og har blå halvmåner. Bagvingens lange haleforlængelser og falske røde øjne kan vildlede fugle. Forvingen har desuden to sorte pletter tværs over diskcellen.
Forvekslingsarter
Der er ikke beskrevet nogen forvekslingsarter i de undersøgte kilder. I Sverige er den umiskendelig på grund af størrelsen, den gule farve og haleudskydninger.
Udbredelse
Svalehale forekommer i hele området fra Sverige, men ses hyppigere i mindre åbne landbrugsområder og i bjergområderne. I Europa er udbredelsen stor; den dækker alle tempererede og subalpine klimazoner op til 70° N, fra Nordafrika gennem Europa og Sibirien til Nepal og Japan, samt i Nordamerika.
Biologi
Hunnen lægger cirka 30 æg om dagen i 1–2 uger, ét ad gangen på de spædstest blader. Den mest udnyttede værtsplante i landområder er kærsvovlrod. Hanner samles ved varmt og stille vejr på landskabets højeste punkter – bjergknaller eller høje bakker – en adfærd, der kaldes "bakkröning" og fremmer parrings succes.