Kendetegn
Vingefang 50–58 mm. Hannen har spidsere forvinger end hunnen, som er mere rundvinget med bredere, lyse tværbånd. Vingernes oversider er gråbrune med sort- og hvidstribede vingekanter. Forvingen har normalt tre øjepletter (antallet kan variere mellem to og seks), og bagvingen normalt fire, men de kan helt mangle. Øjepletterne omgives af aflange, lyse okkergule pletter, der løber i vingens længderetning og danner tværbånd. Arten adskiller sig fra de øvrige Oeneis-arter ved, at ribberne på undersiden mangler hvidt pudder, og at bagvingen mangler tydelige baghjørner og derfor har en mere oval form.
Forvekslingsarter
Adskilt fra de andre Oeneis-arter på vingernes ribber på undersiden, uden hvid pudring og uden oval form på bagvingen med tydeligt bakhjørne. For resten findes der ingen arter, der kan forveksles med denne.
Udbredelse
Forekommer i Sverige fra midterste Småland, østlige Västergötland og Östergötland til granskogsgrænsen i nordre Lappland; lokal og sjælden længst i syd og nord, men udbredt og relativt almindelig fra nord for Vänern, Hjälmaren og Mälardalen til midterste Norrbotten. Undgår kysten i syd og findes ikke på Öland og Gotland. I Norge og Finland vidt udbredt. Verdensudbredelsen strækker sig fra Fennoskandien og Baltikum gennem Rusland og Sibirien til Mongoliet, Korea og Magadan, samt i Nordamerika fra Alaska til Colorado.
Biologi
Syd for polcirklen findes arten kun i lige år, hvilket tydeligt viser, at den har en toårig livscyklus. Værplanterne er af typen Sverige, som er uldarter. Hunnen lægger æggene spredt ud på små birk og små fyr, oven over værplanterne. Larverne overvintrer første vinter i 3. stadie, og er sandsynligvis primært nataktive og vokser meget langsomt. Hanerne klækker før hunnen og patruljer systematisk de større træer langs moskens kant, i jagt på nyklækkede, uparrede hunner, ofte i spiral langs stammen.