Feltguide · Sverige
Takvingefamilien · Sverige

Oeneis bore

Oeneis bore

Oeneis bore er en arktisk randøje, der fuldstændig mangler øjepletter, og som kun findes i Sveriges nordligste fjeldområder. Den er stærkt truet i Europa som følge af klimaændringerne.

Status i dette landSjælden i SverigeVU (Sårbar)
Oeneis bore
Foto: ALAN SCHMIERER from near Patagonia, AZ, USA · CC0

Flyvetid

En af de tidigst klækkende dagfæld i deres levested. Klækningen kan begynde senest i den anden uge af juni, normalt i sidste uge af juni til starten af juli; hanerne klækker 3–4 dage før hunerne, og flygtiden strækker sig cirka to uger frem.

Levested

De områder, hvor der er mindst nedbør: højt beliggende bjerghede med arealer af ubeboet moræne og udvasket grus, lavere bjergtoppe og åbne sandarealer ved åbredder; længst mod øst følger åbredderne helt ud til havet. Den globale opvarmning truer arterne gennem øget nedbør og ved at bjerghedens klimazone mindskes.

Kendetegn

Vingefang 30–50 mm; hunnens forvinger er mere afrundede. Forvingernes oversides er næsten ensfarvet i varierende mørkegrader, typisk gråligt okkergul og uden et tydeligt tværbånd. Bagvingerne er mere grålige med et lysere grågul tværbånd, der strækker sig ud til yderkanten. Øjeflekkernes er helt fraværende – i stedet findes der kun lyse pletter. Bagvingens underside er plettet med et bredt tværbånd med tættere mørk pletning, og vingekniven fremtræder som fine, hvide striber.

Forvekslingsarter

Hanerne adskilles fra Oeneis norna (Oeneis norna) gennem genitale: Oeneis bore har en forsinkende gren på klaverne. For resten findes der ikke beskrevne artsmæssige forvekslinger i de undersøgte kilder.

Udbredelse

I Norden, specifikt på Nordkalotten; i Sverige kunnet man finde den kun i de nordligste områder – Tornes lappmark fra bjergene på begge sider af Tornes vå, fra Pältsan og Tuipal, samt fund på flyvesletter i Pulsujärvi. I det nordlige Finland i lavland og på tørre fyrresletter ned til 67°N; i Norge i vest- og østfinnisk område. Udbredelsen strækker sig fra Fennoskandien og Kolahalvøen gennem Polarsibirien til Beringsstræde og videre fra Alaska til Labrador. Arten er listet som stærkt truet i Europa og inden for EU.

Biologi

Den eneste sikkert registrerede værtsplante er fåresvingel. Æggene lægges formentlig spredt enkeltvis, og ægudviklingen tager 12–14 døgn. Larverne vokser meget langsomt og overvintrer sandsynligvis to gange: først som små larver og derefter nedgravet lige under sandets overflade mellem rødderne af en fåresvingeltue. Efter overvintringen forpupper de sig i maj uden spind; puppestadiet varer 5–6 uger. Hannerne patruljerer og forsvarer territorier, i varme somre gerne på lavere fjeldtoppe, hvor de samles for at finde partnere. Hunnerne lever længere og besøger flittigt blomster. Arten er i perioder hårdt ramt af parasitoider.