Kendetegn
Vingefang 30–50 mm; hunnens forvinger er mere afrundede. Forvingernes oversides er næsten ensfarvet i varierende mørkegrader, typisk gråligt okkergul og uden et tydeligt tværbånd. Bagvingerne er mere grålige med et lysere grågul tværbånd, der strækker sig ud til yderkanten. Øjeflekkernes er helt fraværende – i stedet findes der kun lyse pletter. Bagvingens underside er plettet med et bredt tværbånd med tættere mørk pletning, og vingekniven fremtræder som fine, hvide striber.
Forvekslingsarter
Hanerne adskilles fra Oeneis norna (Oeneis norna) gennem genitale: Oeneis bore har en forsinkende gren på klaverne. For resten findes der ikke beskrevne artsmæssige forvekslinger i de undersøgte kilder.
Udbredelse
I Norden, specifikt på Nordkalotten; i Sverige kunnet man finde den kun i de nordligste områder – Tornes lappmark fra bjergene på begge sider af Tornes vå, fra Pältsan og Tuipal, samt fund på flyvesletter i Pulsujärvi. I det nordlige Finland i lavland og på tørre fyrresletter ned til 67°N; i Norge i vest- og østfinnisk område. Udbredelsen strækker sig fra Fennoskandien og Kolahalvøen gennem Polarsibirien til Beringsstræde og videre fra Alaska til Labrador. Arten er listet som stærkt truet i Europa og inden for EU.
Biologi
Den eneste sikkert registrerede værtsplante er fåresvingel. Æggene lægges formentlig spredt enkeltvis, og ægudviklingen tager 12–14 døgn. Larverne vokser meget langsomt og overvintrer sandsynligvis to gange: først som små larver og derefter nedgravet lige under sandets overflade mellem rødderne af en fåresvingeltue. Efter overvintringen forpupper de sig i maj uden spind; puppestadiet varer 5–6 uger. Hannerne patruljerer og forsvarer territorier, i varme somre gerne på lavere fjeldtoppe, hvor de samles for at finde partnere. Hunnerne lever længere og besøger flittigt blomster. Arten er i perioder hårdt ramt af parasitoider.