Feltguide · Sverige
Takvingefamilien · Sverige

Sørgekåbe

Nymphalis antiopa

Sørgekåbe er en stor, mørk sommerfugl med brede gule felter og blå pletter langs vingen. Den overvintrer som voksen og kan ses allerede i april.

Status i dette landIkke truet i SverigeLC (Ikke truet)
Sørgekåbe

Flyvetid

Sommerfuglene klækkes fra slutningen af juli og flyver til begyndelsen af oktober. Overvintringen slutter et par uger før løvspring, og overvintrede sommerfugle flyver fra april til slutningen af maj.

Levested

Primært skovområder, men også kystområder. Trives på fornyelsesarealer i skovområder eller andre miljøer med sol-eksponerede og vindbeskyttede buske af birk og sælg.

Kendetegn

Vingefang 61–76 mm og kønnene er ens. Vingernes oversides er mørkt rødbrun med brede gule kanter, der indad kantet af glinsende blå pletter; ved forvingens forkant findes to lysere gule eller hvide pletter. Hos overvintrende individer ser farven nærmest sort ud med bleg gul kant. Undersiden er brunsvartlig med et fint mønster og en bred gulhvid kant.

Forvekslingsarter

Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.

Udbredelse

Fundet i alle svenske landskaber og i de fleste af de nordiske nabolandenes provinser. Foretrækkes af det atlantiske vinterklima og er derfor normalt sjældent eller midlertidig i Danmark, vestlige Norge, på Færøerne og Island. Verdens udbredelse strækker sig fra Europa gennem Tyrkiet, Kaukasus og Sibirien til Himalaya, Japan og Kamtjatka, samt i Amerika fra Alaska til Venezuela.

Biologi

Værtsplanterne er især birk og seljepil; larver er også fundet på asp og andre pilearter. Hunnen lægger om foråret op til 250 æg i en gruppe, som en ring omkring tynde kviste. Larverne lever sammen frem til sidste stadium, og udviklingen tager 6–7 uger. Forpupningen sker på sten, kviste og urter nær jorden; puppestadiet varer 2–3 uger. Sommerfuglene besøger sjældent blomster, men ofte træer med udsivende saft. De overvintrer i brændestabler, rodvæltere og liggende stammer. De bliver først kønsmodne om foråret. Bestandene har normalt få individer og har svinget kraftigt gennem årene, sandsynligvis på grund af vejret.