Kendetegn
Vingefang 36–42 mm; hunnen er en anesen større med ofte lysere pletter udenpå. Vingernes overside er sammets-sort med brun farve og små lyse pletter, der ikke danner noget mønster; hannen har ensfarvede, brun-røde pletter, hunnen mere brun-gul. De sikreste kendetegn findes på bagvingens underside: det brune tværstræk i det ydre mellemrum er kraftigere mørkskuddet ved indersiden, og strækets brune celler har en sort plet, der indeni omgives af en lys aura. Søfældet er svovl-gult.
Forvekslingsarter
Kan forveksles med visse former af Brun Pletvinge (Melitaea athalia) og veronikanetfjerilen (M. britomartis). Veronikanetfjerilen er dog sandsynligt forsvundet fra Sverige.
Udbredelse
Forekom tidligere i store dele af det sydlige og midterste Sverige op til det midterste Norrland; er nu forsvundet fra flere regioner, og antallet af lokaliteter er faldet markant. I Norge findes den i det østlige Sørlandet og det sydligste Østlandet, samt inde i nogle få fjorde. I Danmark var den uddød, men er blevet genintroduceret med individer fra Skåne. Verdensudbredelsen er opdelt i mange isolerede regioner, fra Europa gennem Sibirien til Japan og Korea.
Biologi
I Norden er denne art fuldstændig knyttet til vederrotarter: på fastlandet primært flædevederrot, og på Öland småvedderot. Hunnen lægger omkring 100 æg i et regelmæssigt lag på undersiden af solbelyste blade. Nyklækkede larver lever ret udsatte på bladets underside; senere spinner de et løst væv. Efter 3–4 uger forbereder larverne i 3. til 4. stadiet sig til overvintring i sammenrullede, tørre blade. Efter overvintringen lever larverne solitært. I Bergslagen vender halvdelen af en larvekul tilbage til en ny diapause og bliver sommerfugle først den følgende sommer. Forpuppingen sker lavt i urtevegetationen; sommerfuglene klækkes efter 2–3 uger.