Kendetegn
Vingefang 37–46 mm; Gotlands underart, winbladi, er væsentligt mindre (hanner cirka 33 mm, hunner 35–39 mm). Vingerne er på oversiden brunsværte med tre brede, brungule tværbånd. De bredeste, brungule tværbånd på bagvingerne har næsten altid en sort plet i midten af hver celle – et af de bedste kendetegn i felt. Bagvingens underside er hvidgul med et tydeligt, sortkantet, brungult ydre tværbånd med en sort plet i hver celle.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Har stødt og roligt reduceret i takt med tilvækst af marginale landbrugsområder. Uden for Öland og Gotland, hvor den stadig er udbredt og lokalt talrig, findes den kun meget lokalt: i Skåne på sandskråer og sandede områder, i Östergötland og langs Vättern, på Vestsiden af Göteborgs skærgård og på Kosterøerne samt på Østsiden fra Östergötland til Uppland. I Finland er den nøje undersøgt på Åland (omkring 400 forekomstområder). Den globale udbredelse strækker sig fra Nordafrika og Norden gennem Europa og Sibirien til Mongoliet, det vestlige Kina og Jakutien.
Biologi
Værtsvækster omfatter aksilhykkeblomst, sortkæmpe og i tørre perioder undertiden gule kæmpe. Hunnen lægger 100–200 æg i grupper på bladenes underside. Larverne lever socialt i spindetrådsnet, vokser op i op til to måneder og overvintrer i 4. til 5. stadiet. Forpuppingen sker lavt i tørt græs; puppestadiet varer 2–4 uger. Larverne angribes af parasitten Cotesia melitaearum. Omfattende studier på Åland har vist, at arten er afhængig af en metapopulationsdynamik: forekomstområderne er små og spredte, og de skal ligge tæt nok til, at individer kan vandre mellem dem og modvirke indavl.