Kendetegn
Vingefang 32–42 mm hos den mest udbredte underart, lachares; fjellunderarten norvegica er mindre (29–33 mm). Vingernes oversides er sortbrun med tre brunrøde til brunlige tværbånd af pletter uden for diskfeltet. De mest sikre artsbestemmende kendetegn findes på bagvingens underside: den er typisk bleg halmfarvet med et brunrødt ydre tværbånd med tydelig sort kant, men tværbåndet mangler kraftig skygge indad, og de sorte pletter i cellernes midte, som altid findes hos Mørk Pletvinge.
Forvekslingsarter
Kan forveksles med mørke individer af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) og med veronikanetflej, (M. britomartis); de sikreste kendetegn findes på bagvingens underside, ifølge beskrivelsen ovenfor.
Udbredelse
Forekommer i hele Norden, fra det sydlige Jylland og Skåne til det indre Porsangerfjorden og Sør-Varanger i Nordnorge, men undgår Atlanterhavskysten. Underarten norvegica lever langs hele fjellkjeden til Finnmark. Verdensudbredelsen strækker sig fra Spanien, det sydlige England og Norden gennem hele Europa og Sibirien til Jakutien, Korea og det nordlige Kina.
Biologi
De lægger 30–70 æg i uregelmæssige klynger på forskellige kovart, især i varmere områder også på teveronika, axveronika og sortkæmper. De nyklækkede larver spinner en lille spun, men bliver senere solitære; de overvintrer i 3.-4. stadie. Hos underarten lachares udvikles 75% af larverne til sommerfugle samme år, mens de resterende går i diapause, så livscyklen tager 2–3 år. Puppestadiet varer 2–3 uger. Hanerne patruljerer for at finde nyklækkede hunner.