Feltguide · Sverige
Takvingefamilien · Sverige

Græsrandøje

Maniola jurtina

Græsrandøje er en mørkebrun randøje med et tydeligt øjeplet på forvingen. Den er klimafølsom og er blevet trukket længere sydpå i Sverige siden 1960'erne.

Status i dette landIkke truet i SverigeLC (Ikke truet)
Græsrandøje

Flyvetid

Fuglene klækker fra slutningen af juni til begyndelsen af juli, og flyvetiden varer ind i begyndelsen af august.

Levested

Blomrika græsarealer; primært områder med mindre tørre engenarealer og jordhætter med lavvoksende græsarter. Forekommer i helt åbne landskaber, i landbrugsdistrikter, på sandede eller stenede strande samt i mindre engen i skovområder.

Kendetegn

Vingefang 36–49 mm. Vingernes oversiden er mørkebrun. Forvingen har en sort, gulomskrevet øjeplet med hvid kerne; hos hunnen omgives øjenpletten af et bredere, rødligt-gul tværbånd. Bagvingen kan hos hunnen have en antydning til et rødligt-gul tværbånd. Undersiden er lystbrun med et bredt, diffust grågul eller gråhvidt tværbånd på bagvingen. Hannernes vingeroversider har i visse lysforhold et svagt blåligt eller grønligt skær.

Forvekslingsarter

Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.

Udbredelse

Klima-følsom med skiftende nordgrænse: i dag som nordligst til nordlige Uppland ved kysten og i indlandet til sydlige Värmland, Östergötland og østlige Södermanland. I 1930- og 40-erne generelt i indlandet til Dalarna og Hälsingland og langs kysten til Ångermanland; siden 1960'erne på stadig retrætte. I Danmark udbredt og almindelig; i Norge kun i sydlige, kystnære områder. Vurldsspredningen strækker sig fra Storbritannien, Kanarieøerne og Nordafrika gennem hele Europa til Mindre Asien, Iran og det sydlige Ural.

Biologi

Æggene lægges spredt, et ad gangen, på strå og blade af et stort antal græs- og starrarter, herunder hundegræs, rød svingel, timotej, mosebunke, vårbrodd og ängsgröe. Larveudviklingen er langsom, og larven overvintrer i 2.–4. stadiet; forpupping sker hængende fra et græsbblad i juni, og puppestadiet varer 2–4 uger. Arten har kun én generation om året i hele Europa. Begge køn er flittige besøgende ved blomster, og hannerne søger hunner ved at patruljere områder, hvor disse kan forventes at klække.