Feltguide · Sverige
Blåfuglefamilien · Sverige

Violetrandet Ildfugl

Lycaena hippothoe

Violetrandet Ildfugl er en stor guldvinge med skinnende gule og røde hanner og violette pigmenter. Den findes i hele området Sverige, men er markant faldet i antal i det sydlige område siden 1980'erne.

Status i dette landSjælden i SverigeNT (Næsten truet)
Violetrandet Ildfugl

Flyvetid

Flyver fra midten af juni til starten af august, i nord vanligt fra starten af juli og nogle gange til midten af august.

Levested

Frisk til fugtig eng, gerne ved siden af leret jord eller i skråninger med god tilførsel af overfladevand. Trives på traditionelt nedlagte engare; i bjergene op til 1 100 m over h.

Kendetegn

Vingefang 30–35 mm. Hannen er skinnende gulrød på oversiden med sorte kanter og violette pigmenter langs forvingens forkant og på bagvingens nedre kant. Hunnen er sortbrun på forvingerne med mere eller mindre udbredte gulrøde pigmenter, sorte disk, og to tværbånd af sorte disk, den indre række jævnt buet. Undersiden er gulgrå med tydeligt lysende sorte prikker.

Forvekslingsarter

Hunnen kan eventuelt forveksles med Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae), Lycaena helle (L. helle) eller Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas). De mest lignende arter, ametistgulvinge og Sort Ildfugl, er endnu ikke påvist i Sverige.

Udbredelse

Udbredt i hele Sverige, men markant faldende i det sydlige område siden 1980'erne. I Norge gennem hele landet til Finnmark; tidligere udbredt i Danmark og Finland, men nu kraftigt faldende der. Verdens udbredelse strækker sig gennem mellemere, det nordlige og østlige Europa til Sibirien, Altaj, Mongoliet og Amurområdet.

Biologi

Den vigtigste vækst er almindelig syre (Rumex acetosa). Æggene lægges ét og ét på bladene og klækkes efter 1–2 uger. Den langsomme larve forbereder sig til overvintring i tredje stadie og forpupper sig den næste forår i nærheden af jorden. Hannerne patruljer i hurtig flugt i jagten på hunner. Begge køn er aktive blombesøgende.