Kendetegn
Vingefang 22–26 mm. Hannens forvinger er violette på oversiden med et smalt, mørkebrunt bånd og aflange, sorte diskpletter; bagvingerne er primært mørkebrune med violet skær og en gul-rød kantbånd. Hunnen er primært mørkebrun med tværbånd af sorte prikker. Undersiden er grågul med to tydelige tværbånd af prikker og et klart gul-rødt kantbånd.
Forvekslingsarter
Kan muligvis forveksles med Violetrandet Ildfugl (Lycaena hippothoe) eller Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas).
Udbredelse
Tidligere fra det nordlige Västmanland og det nordlige Uppland til Tornedal; siden den solfattiga sommaren 1987 findes den med sikkerhed kun i et fåtal områder fra det nordlige Dalarna og Gästrikland, og noget mere udbredt i det midterste Norrland. Findes også øst for bjergkæden i Norge og i dele af Finland. Verdens udbredelse strækker sig fra Europa og Kaukasus gennem Sibirien til Mongoliet, Transbajkal, Jakutien og Amurområdet.
Biologi
Væksten er ormrot (Bistorta vivipara), en lavvoksende, solelskende plante, der hurtigt forsvinder, hvis jordstrukturen forstyrres. Æggene lægges ét ad gangen på bladundersiden og klækkes efter cirka ti dage. Larverne er langsomme og tiltrækker kun i mindre grad myrer. I Sverige gennemgår larven pupning nedgravet i mos, og arten overvintrer i puppestadiet. Arten er omfattet af EU's habitatdirektiv og har et handlingsprogram.