Kendetegn
Vingefang 43–50 mm; hunnen er ofte lidt større, og har typisk større øjepletter. Vingernes oversiden er mørkt gråbrun, med på forvingen fem sorte, gulrandede øjepletter uden hvid kerne, og på bagvingen tre store, sorte, gulrandede øjepletter. Undersiden er gråligt gulbrun med øjepletter med hvid kerne. Vingernes kanter har dobbelte, let bølgede, lysegule kanter, og inden for øjenpletterne et fragmenteret, hvidt tværbånd, der kan ses igennem på oversiden.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Forekommer i to stærkt begrænsede områder: det mellemste Östergötland lige syd for Östgötaslätten og centralt i den sydlige halvdel af Gotland. I 1800-tallet fandtes arten også i et lille område vest for Ringsjön i Skåne. I Finland breder den sig med tyngdepunkt syd for 61°N. Verdensudbredelsen strækker sig fra Frankrig og det nordlige Italien gennem Centraleuropa og Sibirien til Japan, Korea og det nordlige Kina. Arten er nationalt uddød i flere europæiske lande og vurderes som næsten truet i Europa og inden for EU.
Biologi
Værtsplanten er skovstar; larver er også fundet på mosebunke. Hunnen slipper æggene under flugten nær bevoksninger af skovstar i buskbryn. Larven vokser langsomt og overvintrer i 3. stadium ved foden af en græstue. Forpupningen sker fra slutningen af maj til begyndelsen af juni, og puppestadiet varer 2–3 uger. Hannerne patruljerer buskbrynenes solbeskinnede side på jagt efter uparrede hunner. Sommerfuglene har ringe spredningsevne – ved mærkning og genfangst havde de flyttet sig højst 700 meter. De besøger sjældent blomster og får især næring fra honningdug.