Kendetegn
Vingefang 69–90 mm. Hunnen er større end hannen med bredere hvide tværstriber. Vingernes overside er sort eller brunsvart, normalt med blågrøn skiftning. Forvingen har et tværstribemønster, der er opløst i hvide flæk, og bagvingen et hvidt tværstribemønster med rostrøde mønter et stykke indenfor kanten. Tegningen gentages på undersiden, som dog er overvejende rustfarvet og blågrå.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Har under 1900-tallet udvidet sit udbredelsesområde mod nord til Västerbotten; lokalt forekommende og sjældent mod nord, men mere udbredt mod syd i Dalarna. Forekommer ikke i umiddelbar nærhed af vesthavet og findes ikke længere i Danmark. Kun i de sydlige og sydøstlige områder i Norge; genindført fra sydøst i Finland. Udbredelsen strækker sig fra Frankrig og Balkan gennem Norden og Sibirien til nordøstlig Kina, Japan og Jakutien.
Biologi
Væksten er asp. Hunnen lægger æggene spredt ud på oversiden af aspbladene. Den lille larve spiser af bladene fra spidsen og efterlader den midterste del; i september former den et afbitet bladstykke til en hylse, hvor den overvintrer. Efter overvintringen er væksten i maj-juni betydeligt hurtigere, og larven forpupper sig hængende fra bladfestet; puppestadiet varer cirka tre uger. Det er næsten kun hanerne, der kommer ned til jordniveau, hvor de lander ved vandpytter på grusveje for at suge fugt og salt. Nyklækkede sommerfugle er modløse og nysgerrige og lander ofte på svedige mennesker.