Feltguide · Sverige
Takvingefamilien · Sverige

Vejrandøje

Lasiommata megera

Vejrandøje er en sydlig græsføl med store røde og gule felter på vingerne. Den flyver i to generationer på tørre, solbelyst jord og spreder sig i landet.

Status i dette landAlmindelig i SverigeLC (Ikke truet)
Vejrandøje

Flyvetid

Sommerfuglen optræder i Sverige med to generationer: fra maj til midten af juni og igen fra midten af juli til september.

Levested

Tørre områder, der vender mod syd på klippområder, klippskråler, sand- og ler-skråler med skredoverflader, stenbrud, grustak og højere vejskæringer. Ofte i nærheden af havet i et mere træløst landskab uden vindbeskyttelse.

Kendetegn

Vingefang 35–42 mm; hunnen er større med større, lyse partier. Vingerne på oversiden er brune til mørkt brunbeige med store, gulorange pletter, der flyder sammen til større områder, kun afgrænset af mørkere, brunlige årer. Ved spidsen af forvingen findes en større øjeplet, og på bagvingens overside 3–5 mindre øjepletter. Undersiden har 6–7 mere diskrete øjepletter mod en lysgrå, brun og messingfarvet camouflagetegning.

Forvekslingsarter

Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.

Udbredelse

I Sverige i den sydlige del af landet, inklusive Öland og Gotland; tidligere primært i kystområder, men nu også i indlandet, og udbredelsen ændrer sig løbende. I Danmark forekommer den i hele landet; i Finland primært ældre fund. Verdensudbredelsen omfatter hele det sydlige Europa nordpå til England, Irland og Skandinavien, samt Nordafrika, Tyrkiet og Iran.

Biologi

Værtsplanterne er græsarter, blandt andet hundegræs, kamgræs, engrapgræs, tandbælg, rød svingel og fåresvingel. Ægudviklingen tager cirka en uge og larveudviklingen 3–5 uger. Puppestadiet varer 2–3 uger, eller puppen overvintrer. I områder uden klipper tiltrækkes hannerne af stenmure, og i klippelandskaber samles de på bakketoppe. Denne adfærd under søgning efter en partner kaldes hilltopping. Arten er klimafølsom, og bestandstætheden varierer kraftigt.