Kendetegn
Vingefang 42–52 mm; hunnen er en smule større end hannen. Vingernes oversiden er mørkebrun, undertiden med en svag rødlig glans. Forvingen har en større sort øjeplet med hvid kerne, undertiden omgivet af 1–2 mindre øjepunkter; på bagvingen findes hos hannen 2–3 og hos hunnen tre øjepletter med rødgule ringe. Bagvingens underside er gråbrunsplettet med bølgende tværbånd og 5–7 øjepletter.
Forvekslingsarter
Meget lig Bjerg-vejrandøje (Lasiommata petropolitana), men Skov-vejrandøje er større og mangler tydeligere mørke tværlinjer på vingernes overside.
Udbredelse
Generelt i størstedelen af Sverige fra Skåne til Västerbotten og det sydlige Lappland; mangler på Gotland og er sjældent på vestkysten og ved den nordlige grænse. I Norge noteret til 68°N. Sporadisk i Danmark. Verdens udbredelse strækker sig fra Atlasbjergene i Nordafrika gennem hele Europa og Tyrkiet til Altaj, Kasakstan og Iran.
Biologi
Hun lægger æggene spredt, ét ad gangen på græsstråene. Kendte værtplanter i Centraleuropa omfatter blandt andet backskaft, bergrø, fåresvingel, krustå, rødvild og stagg; i Sverige er antallet af værtplanter bestemt større. Larven overvintrer i 3. stadie og forpupper sig i slutningen af maj; puppestadiet varer 2–3 uger. Hanerne etablerer territorier på steder med både blottet bjerg og nektarressourcer. Fuldene er aktive hele dagen og er ofte de sidste dagfulde, der ses i bevægelse ved solnedgang efter en varm sommerdag.