Kendetegn
Vingefang 44–55 mm hos nominatformen; underarten tristis på Öland og Gotland er betydeligt mindre (36–46 mm) med lysere gule tværbånd. Vingernes oversiden er gråbrun med brede okkergule og rødgule tværbånd; forvingen har normalt to øjeplet med hvid kerne og bagvingen én. Undersiden er fint mønstret i hvidt, gråt, brunt og sort. Hannen er mindre end hunnen, med mindre øjepletter og et mørkere duftskælsbånd ved forvingens diskribbe.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
I Norden, primært langs kysterne: fra Norges sydkyst, langs hele den svenske kyst, til mellemliggende Uppland, Åland, Åbo ø-område og Danmark. I landet, tidligere vidt spredt, er det i dag sandsynligvis kun til stede på få steder ved Vänern, Vättern og den østlige Mälaren. Underarten tristis er udbredt på Ölands og Gotlands alvermarker og fast bosiddende på Gotska Sandön. Verdens udbredelse omfatter størstedelen af Europa.
Biologi
Æggene lægges spredt ud på både visne og grønne græsstrå; ægudviklingen tager 2–3 uger. Larverne er helt nataktive, vokser langsomt og overvintrer i bunden af en græsklump i 2:e–3:e stadie. Væksten fortsætter til juni, hvor de forpupper sig i en løs silkekokong af sammenflettede sandkorn; puppestadiet varer 4–5 uger. På sanddyner er larven blevet fundet på sandrør; andre mulige værtplanter er blandt andet fåresvingel, rødsvingel, vårtå og pillerstarr. Hanerne holder revir på blotte klipper eller sandmark dækket med lav.