Kendetegn
Vingefang 51–63 mm. Hannens overside er gulrød med sorte pletter og duftskæl på vingeribberne; hunnen har ofte en mere brungul nuance. Bagvingens underside er brungul til grøngul med 14–16 kantede sølvpletter og uden for dem fire brune øjepletter, normalt med tydelig sølvkerne. Den sjældne form cleodoxa har gule i stedet for sølvfarvede pletter på undersiden.
Forvekslingsarter
Meget lig Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe), men Skovperlemorsommerfugl er større, har fem runde prikker i forvingens ydre mellemfelt (ikke seks som hos Klitperlemorsommerfugl) og den fjerde sølvplet, set fra oversiden i bagvingens tværbånd, er betydeligt mindre end de ovenfor og nedenfor.
Udbredelse
Forekommer i hele Norden op til 62°N, undtagen på Norges vestkyst og i bjergområder; derom kun spredte fund nord for, som tyder på midlertidig migration. I Europa findes den kun på Irland, i Skotland og på Atlantens mere isolerede øer. Værsprødningen strækker sig fra Nordafrika gennem Europa og Sibirien til Kuriløerne, Japan, Kina og det nordlige Indien.
Biologi
Æggene lægges et par ad gangen på visne planterester, sten og pinde nær solbeskinnede violbevoksninger. Den færdigudviklede larve overvintrer i æggeskallen og kommer frem i april. Værtsplanterne er flere violarter: håret viol, martsviol, skovviol, kratviol, stedmoderblomst og hundeviol. Larverne vokser i 7–14 uger og forpupper sig i et beskyttet rum af sammenbøjede urteblade; puppestadiet varer 2–4 uger. Sommerfuglene ses ofte ved tidselbevoksninger i grøftekanter og på forstyrret jord. Arten får kortvarigt gavn af skovfældning, men går igen tilbage, når græs overtager bundvegetationen.