Kendetegn
Vingefang 38–46 mm; hannen er mindre med mere spidse vinger. Den svenske formens oversider er overvejende brunsorte med brede, lyse brunrøde tværbånd i det ydre mellemfelt, to brunrøde pletter i forvingens diskfelt og en halvmåneformet brunrød plet omkring diskfeltet på bagvingen. Undersiden er skarpt rødlig-gul med to hvide tværbånd, en hvid diskplet og hvide kantpletter, som på bagvingen er brede og tydeligt afgrænsede af fine sorte linjer.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Tidligere udbredt i Skåne, Blekinge og i et område gennem Mellemsverige fra Närke til Uppland og Dalarna; i dag kun i to områder, i sydvestlige Västmanland og østlige Uppland. I Finland i de sydlige og østlige områder frem til 64°N. Verdens udbredelse strækker sig fra østlige Frankrig gennem Centraleuropa, Baltikum og Sibirien til Altaj og Mongoliet; forsvundet fra Belgien og Luxembourg, kraftigt faldende i vestlige Europa.
Biologi
Vægtræerne er ask og kvalkved. Hunnen lægger op til 250 æg i en stor gruppe på undersiden af et solbelyst blad. De nyklækkede larver spinner sammen blade til et beskyttende rede og overvintrer i 3. til 4. stadie. Om foråret lever larverne først af kovaller, flædervrødens rod og knopper af kvalkved og dunet gedeblad, før de skifter til svulmende askknop. I Västmanland er livscyklens varighed primært 2–4 år, i Uppland og Finland 1–2 år. Larverne angribes af bracksteklen Cotesia acuminata. Arten trues blandt andet af skovudhugning, kraftigt elgebete på ask og kvalkved samt askskotssygen.