Kendetegn
Vingefang 33–46 mm; hunnen er tydeligt større og mere rundvinget. Vingernes oversides er brunsort med brede, bleg rødgyldne tværbånd; på bagvingen har hver celle i det ydre mellemfelt en tydelig sort prik – et vigtigt genkendelsestegn i felten. Bagvingens underside er bleg okkergul til lyse rødgyldne med de sorte prikker omgivet af en lysere ring. Arten varierer kraftigt individuelt og geografisk; på Gotland forekommer ofte lysere, okkergule hunner.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Sverige, som tidligere kendt fra Skåne til Medelpad; i dag kun til stede på Öland, Gotland og mere sammenhængende gennem Mellansverige fra sydvestlige Västmanland til nordlige Uppland, sønder og mellerste Dalarna og sønder Gästrikland. I Finland og Danmark, en kraftig tilbagegang. Værdstrækningen strækker sig fra Nordafrika og Norden østpå gennem Europa og Sibirien til Mongoliet, nordlige Kina og Korea.
Biologi
Værtsværten er djævelsbid. Hunnen lægger 50–200 æg i grupper på undersiden af et solbelyst blad. Larverne spinner et beskyttende spind, lever socialt og overvintrer i 3.–4. stadiet i en tæt lille sæk. Om foråret bliver de aktive direkte efter sneoptøningen og forpupper sig hængende på tørre plantedele; puppestadiet varer 2–3 uger. Larverne angribes af snyltevepsen Cotesia melitaearum. Fjerlene er lokaltrogne; hannerne patruljerer i søgningen efter nyklækkede hunner.