Feltguide · Sverige
Takvingefamilien · Sverige

Erebia pandrose

Erebia pandrose

Erebia pandrose er en robust art fra de høje bjerge med mørkebrune vinger og en kamufleret underside på bagvingen. Den flyver på bjergrender og i fyrreskove fra Dalarna til Treriksröset.

Status i dette landAlmindelig i SverigeLC (Ikke truet)
Erebia pandrose
Foto: (c) Julia Moning, some rights reserved (CC BY) · CC BY 4.0

Flyvetid

Kækningen starter normalt i tredje uge i juni til den første uge i juli. Enkelte individer kan findes frem til begyndelsen af august, især i bjergområder med mange sneklæder.

Levested

Fjældområder tæt på skoven af fjældbjørk, ned til grænsen til nåleskov; primært fugtigere jord, hvor mosstræk varierer med tørrere fjeldhede, samt friske engområder i fjældbjørk-skov. Findes ofte som den eneste art i områder med høj nedbør.

Kendetegn

Vingefang 31–50 mm, og kønnene er ens. Vingernes oversides er mørkt brun, undertiden lidt lysere gråbrun. Forvingen har et bredt, brunrødt tværbånd med 3–4 små øjepunkter, mens bagvingen eventuelt kan have eller helt mangle 1–4 øjepunkter med brunrøde ringe. Bagvingens underside er fint plettet i askeagtigt grå eller brunt med et bølgelignende, sortkantet midterbånd. Arten varierer geografisk: størst og mest detaljeret i sydvest, mindst og mest ensfarvet længst i nord.

Forvekslingsarter

Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.

Udbredelse

Forekommer i hele fjeldsystem; fra Sverige i de sydligste fjelde i Dalarna til Treriksröset, nord for polcirklen, også ned for fjeltene. Fra Norge, fra sødra Agder til Nordkap. Verden i øvrigt: isolerede bjergpopulationer i Pyrenéerne, Alperne, Karpaterne, mellemr Italien og det sydlige Balkan, samt fra Skandinavien til Kolahalvøen og i Asien fra Altaj til det nordlige Mongoliet.

Biologi

Fuglene er aktive i solskin fra tidlig morgen og besøger primært blomster om formiddagen. Hanerne patruljerer levestedet i jag efter parvillige hunner, og parringen finder sted på jorden. Æggene lægges spredt ét ad gangen. Larverne lever af græs; i Nordnorge er de blevet fundet i nærheden af fåresvingel, som menes at være en af værktræerne, og ældre litteratur nævner arter af grøe og svingel. Arten er mere hårdfør mod dyb sne, end de fleste andre dagsommerfugle.