Feltguide · Sverige
Takvingefamilien · Sverige

Skov-bjergrandøje

Erebia ligea

Skov-bjergrandøje er en mørkebrun randøje med teglrøde tværbånd og sorte øjepletter på vingerne. Den er udbredt i svenske skovområder og har en usædvanligt lang, toårig livscykel.

Status i dette landAlmindelig i SverigeLC (Ikke truet)
Skov-bjergrandøje
Foto: Charles J. Sharp · CC BY-SA 4.0

Flyvetid

Flygtiden var fra anden til tredje uge i juli til midten af august. Hannene lægger æg cirka en uge før hunerne.

Levested

Frisk til fugtig blandet skov med varieret bundvegetation af urter, græs og bærisk; i fjeldområder, urterige fjeldbirkeskove. Den undgår fuldstændig åbne landbrugsområder, vindexponerede kyster og barskov med store Moss-områder og moser.

Kendetegn

Vingefang 36–48 mm, og kønnene er ens. Vingernes oversides er sortbrun til mørkt chokoladebrun med hvidplettede vingekanter og et teglrødt tværbånd på begge vingepar, der omgiver rækker af sorte øjepletter. På forvingen er der 3–4 øjepletter, der har en hvid kerne, og som typisk er større end de tre øjepletter på bagvingen. På bagvingens underside findes et hvidt tværbånd inden for øjepletterne, som der kun er omgivet af rustrøde ringe.

Forvekslingsarter

Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.

Udbredelse

Forekommer i hele Sverige, undtagen i Skåne og på Öland og Gotland; meget sparsomt i den nordlige fyrskov-ørken mellem bjergkæden og Botnhavskysten. I Norge og Finland udbredt til nordlige Finnmark og Lappland. Verdens udbredelse strækker sig fra Europas bjergområder og Fennoskandien gennem Rusland og Sibirien til Kamtjatka, Japan og Korea.

Biologi

Hunnen lægger æggene spredt enkelt ud på græs, hvor æggene overvintrer. Larven kommer frem i april–maj og vokser meget langsomt; den overvintrer i sit fjerde stadium og forpupper sig først i det andet år. Ældre litteratur nævner kun Milium effusum som værtplante, mens nyere oplysninger også angiver blandt andet blåtåtel, hundæxing, knægræs, pillerstarr, skärmstarr, rödsvingel og tuvtåtel. Hannerne samles ved nektarrige områder langs skovveje, hvor der foregår kurtisering og parring. Arten forekommer i det sydlige Sverige, og er talrigere i ulige år.