Kendetegn
Vingefang 36–48 mm, og kønnene er ens. Vingernes oversides er sortbrun til mørkt chokoladebrun med hvidplettede vingekanter og et teglrødt tværbånd på begge vingepar, der omgiver rækker af sorte øjepletter. På forvingen er der 3–4 øjepletter, der har en hvid kerne, og som typisk er større end de tre øjepletter på bagvingen. På bagvingens underside findes et hvidt tværbånd inden for øjepletterne, som der kun er omgivet af rustrøde ringe.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Forekommer i hele Sverige, undtagen i Skåne og på Öland og Gotland; meget sparsomt i den nordlige fyrskov-ørken mellem bjergkæden og Botnhavskysten. I Norge og Finland udbredt til nordlige Finnmark og Lappland. Verdens udbredelse strækker sig fra Europas bjergområder og Fennoskandien gennem Rusland og Sibirien til Kamtjatka, Japan og Korea.
Biologi
Hunnen lægger æggene spredt enkelt ud på græs, hvor æggene overvintrer. Larven kommer frem i april–maj og vokser meget langsomt; den overvintrer i sit fjerde stadium og forpupper sig først i det andet år. Ældre litteratur nævner kun Milium effusum som værtplante, mens nyere oplysninger også angiver blandt andet blåtåtel, hundæxing, knægræs, pillerstarr, skärmstarr, rödsvingel og tuvtåtel. Hannerne samles ved nektarrige områder langs skovveje, hvor der foregår kurtisering og parring. Arten forekommer i det sydlige Sverige, og er talrigere i ulige år.
