Kendetegn
Vingefang 36–46 mm. Hannen er på oversiden lysende gulorange med brede, skarpt afgrænsede sortbrune kanter og vinrøde vingekanter. Hunnen er lig hannen, men har gule pletter i vingernes mørke kantbånd. I hvile ses den grønne underside med tæt sort pudring og en rødbrun disk, med hvid kerne, på bagvingen.
Forvekslingsarter
I de nordlige miljøer, hvor denne art findes, kan den ikke forveksles med nogen anden art. Mosehøsommerfugl og Colias tyche, som også findes i det nordligste Fennoskandien, har gule eller lysegule vinger.
Udbredelse
Colias hecla har cirkumpolär udbredelse fra de alpine og arktiske dele af Fennoskandien og Kolahalvøen til den nordlige Ural og Jamalhalvøen, videre i Nordamerika fra Alaska til Labrador og nordpå til det nordlige Grønland. I Sverige følger udbredelsen fjeldkæden fra Jämtland op gennem lappmarkene; kendte områder er de rigt befjeldte områder omkring Tornesøen. Arten er listet som sårbar i Europa og kraftigt truet i EU.
Biologi
Arten er knyttet til værtsplanten Astragalus alpinus. Hannerne patruljerer i søgningen efter hunner, og arten er en af bjergområdets hurtigste dagsommerfugl. Fjerilene besøger gerne blomster, blandt andet fjällglim. Udviklingen kan Vara direkte i løbet af samme år, eller være enårig, sandsynligvis også toårig i større højder.