Kendetegn
Vingefang 24–28 mm. Kønene er ens, med orange-røde kantpletter, der er større og mere jævnt fordelte over begge vinger end hos de øvrige blåvinger, med brunlige hanner. Undersiderne har tydelige tegninger med groft sortkærnede, hvide prikker i perlekæder langs yderkanten, samt mere eller mindre sammenhængende orange-røde pletter.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i de undersøgte kilder.
Udbredelse
I Sverige er begrænset til Skåne – primært Østerlen og Vombsænken, med mere spredte forekomster langs Vestsjælland til Bjärehalvøen – og i løbet af 2000-tallet det vestlige Blekinge. Betydeligt mere udbredt i Danmark. Verdensudbredelsen strækker sig fra Middelhavet og det sydlige England til det centrale Sibirien og Altaj.
Biologi
Larverne lever af storkenæbarter som blød storkenæb og liden storkenæb og har et tæt samspil med myrer, som passer på dem til gengæld for sukkerholdige udskillelser. Første generations larver udvikler sig langsomt og overvintrer, mens anden generations larver udvikler sig hurtigere i juli. Sommerfuglene kan være talrige på små områder med blomsterrige, åbne tørre enge.