Kendetegn
Vingefang 27–32 mm. Vingeoversiderne er typisk tydeligt blå, men undertiden brunlige, med karakteristiske sorte prikker langs kanterne. De lysegrå vingeundersider har mange sorte prikker og pletter af forskellig størrelse og form, og på bagvingernes underside findes der desuden et tydeligt orange bånd, der danner en lang bue.
Forvekslingsarter
For en, der er godt bekendt med vores blåvinger, er der ingen forvekslingsarter ved Scolitantides orion i perioden Norge. En del af de blåvinger flyver samtidig med Scolitantides orion, da de fleste starter ved klarere datoer (udgivelse).
Udbredelse
Tidligere almindeligt på en række steder i klippelandskaber tæt ved kysten, fra grænsen til Sverige i Halden kommune til Arendal kommune. Efter 2012 kun kendt fra Halden, hvor arten til gengæld har en god bestand, der er fordelt over et større område. Cirka 4.500 fund. Registreret som kritisk truet (CR) og prioriteret art i henhold til naturmangfoldsloven med en egen handlingsplan.
Biologi
Larven lever af sankthansurt. Et eller flere æg lægges forskellige steder på hver plante. Larverne er grønne og røde og godt kamuflerede på sankthansurt. De besøges ofte af myrer, som søger det søde sekret, larverne udskiller. Arten overvintrer som puppe. De voksne søger nektar på flere plantearter, for eksempel tjærenellike.