Feltguide · Norge
Svalehaler · Norge

Apollo

Parnassius apollo

Apollo er en stor, hvid sommerfugl med sorte pletter på forvingen og to rødorange øjepletter på hver bagvinge. Den forekommer i dale i det indre Telemark, Hallingdal, Numedal og Gudbrandsdalen samt i højlandet, og er fredet og optaget på den røde liste som næsten truet. Den flyver fra slutningen af juni til begyndelsen af september.

Status i dette landSjælden i NorgeNT (Næsten truet)
Apollo
Foto: Wenkbrauwalbatros · CC BY-SA 3.0

Flyvetid

Fra slutten af juni til begyndelsen af september; flyver primært i juli–august.

Levested

Stejlskrånende, sydvendte bjergskråninger, hvor larvens næringsplanter vokser; de voksne sommerfugle søger føde i blomsterfyldte vejkanten og nærliggende enge. Højlandsformen findes fra trægrænsen op til 1400 meter.

Kendetegn

Vingefang 62–90 mm. Vingerne er hvide med mere eller mindre omfattende mørk støvning og delvist gennemsigtige, især langs forvingekanten. Forvingen har 4–5 sorte pletter, og bagvingen har to karakteristiske orange eller røde øjepletter. Kroppen er sort med grå behåring. En elegant flyver, der knap slår med vingerne, når den sejler mellem blomsterne.

Forvekslingsarter

Kan ikke forveksles med nogen anden norsk sommerfugl.

Udbredelse

Forekommer i dalstrøkene i det indre Telemark, i Hallingdal, Numedal og Gudbrandsdalen, samt på enkelte steder i de højere områder i Ål, Hol og Jotunheimen. Der er også nyere observationer fra det indre Vest-Agder. Tidligere meget udbredt langs kysten fra den svenske grænse til Vest-Agder, men nu forsvundet helt fra kystområderne. Beskyttet siden 1989. Cirka 750 fund ifølge hæftet fra 2025.

Biologi

Æggene lægges enkeltvis i jorden, og de overvintrer; de klækkes tidligt til foråret. Larverne lever af arter i bergknappfamilien – primært rosenrot i fjeldet, mens lavlandsformen foretrækker smørbukk og hvitbergknapp. Den fuldvoksne larve er fløjlssort med en række rødorans farvede mærker langs hver kropsside. Forpupningen sker i en løs kokon i strøfallet; puppestadiet varer 3–5 uger. Efter parringen får hunnen en sphragis (paringslomme) på undersiden af bakkroppen.