Feltguide · Norge
Svalehaler · Norge

Svalehale

Papilio machaon

Svalehale er en stor, gul og sort sommerfugl med en karakteristisk hale på bagvingen. Den findes over hele landet, men forekommer primært tilfældigt; den er mest udbredt i de sydligste områder. Den flyver fra slutningen af maj til begyndelsen af juli.

Status i dette landAlmindelig i NorgeLC (Ikke truet)
Svalehale

Flyvetid

Slutningen af maj til begyndelsen af juli; enkelte år en anden generation i juli–august.

Levested

Myrer, langs bække, floder og søer, samt på engene og anden blomsterrig mark. Sommerfuglen optræder normalt i fåtal og søger høje punkter i landskabet ("hill-topping") for at øge sandsynligheden for at møde en partner.

Kendetegn

Vingefang 72–90 mm. Grundfarven er lys eller varm gul. Forvingen har en sort yderkant og tre sorte pletter langs forkanten. Bagvingen har en sort yderkant, en række blåskimrende pletter og en rød øjeplet med sort ring ved baghjørnet. Den karakteristiske hale på bagvingen har givet arten dens norske navn, svalestjert.

Forvekslingsarter

Kan ikke forveksles med nogen anden norsk art. Bogen nævner, at den ligesådelige Iphiclides podalirius sandsynligvis kan forekomme i Norge på et tidspunkt.

Udbredelse

Udbredt over hele landet, men forekommer primært tilfældigt og enkeltvis. Den største udbredelse findes i de sydligste områder af landet, og arten er lokal udbredt langs kysten af Øst- og Sørlandet vest til Rogaland. Cirka 5.000 fund ifølge hæftet fra 2025.

Biologi

Æggene lægges enkeltvis på skærmplanterne, primært i Norge sløke, kvann og mjølkerot. Den unge larve er sort med et hvidt mærke på ryggen og ligner fugle- eller plantemødding; ældre larver er lysegrønne med to sorte tværstriber på hvert led, hvor den forreste har fem orange pletter. Larven er giftig og har et stærkt, orange forsvar, der hedder osmaterium, i nakken. Forpupningen sker normalt i juli, og puppen overvintrer og klækkes til næste forår.