Feltguide · Norge
Takvingefamilien · Norge

Kirsebærtakvinge

Nymphalis polychloros

Kirsebærtakvinge ligner næsten på en større og mere falmet version af Nældens Takvinge. Den kan bevæge sig en del, men det er uklart, om den nogensinde har dannet varige populationer i Norge, og den findes næppe i landet i dag.

Status i dette landStrejfgæst i NorgeNA (Ikke anvendelig)
Kirsebærtakvinge

Flyvetid

Sommerfuglene flyver i juli og august, men er ikke så aktive i denne tid. De overvintrer som voksne og flyver igen i marts og april for at lægge æg.

Levested

Varme skovkanter og lysninger i skoven med løvfældende træer.

Kendetegn

Mellemstor til ret stor sommerfugl med vingefang 45–64 mm og store, brede vinger. Vingernes grundfarve er brunliggul med sorte pletter. Yderkanten er fliget, med lyse hårfrynser, en mørk kant og en række halvmåneformede, blå pletter. Ved forvingens forreste kant er der to store, sorte, firkantede pletter, og midt på vingen tre runde, sorte pletter. Vingernes underside er brunstribet. Larven er sort med lange, forgrenede, gule torne.

Forvekslingsarter

Den kan meget let forveksles med Det Hvide C. Ofte er den eneste synlige forskel på oversiden, at Kirsebærtakvinge har en blå eller blåskinnende vingerand yderst langs vingen, mens Det Hvide C har en tilsvarende gul eller gulbrun. Den ser også næsten ud som en større og blekere udgave af Nældens Takvinge (Aglais urticae).

Udbredelse

Der findes en del ældre fund, primært fra Sørlandet, men det er uklart, om arten nogensinde har dannet varige populationer i Norge. Den findes formentlig ikke i landet i dag.

Biologi

Larverne lever i grupper på løvtræer, især elm, men også blandt andet kirsebær og æble. De voksne sommerfugle søger gerne sevje fra sår i træer eller fra stubbe efter nyfældede træer.