Kendetegn
Stor, smuk og meget karakteristisk art med vingefang 61–76 mm. Størstedelen af vingeoversiderne er fløjlsagtige, chokoladebrune, men med en række blå pletter nær det brede, gule (hvide efter overvintring) bånd i yderkanten. Vingeundersiderne er brunsorte med undtagelse af et bredt, gråhvidt kantbånd. Ses ofte i en sejlende flugt, ret højt oppe i luften, og sætter sig gerne på en træstamme eller på jorden efterfølgende. Ret upåvirket.
Forvekslingsarter
Ingen muligheder for forveksling.
Udbredelse
Udbredt, men normalt ikke talrig, primært i lavlandet øst for Sydnorge. Mere sporadisk på Vestlandet, i Trøndelag og i Nordnorge. Det kunne se ud til, at arten havde en bestandstoppe omtrent hvert tiende år, men dette mønster er blevet betydeligt udjævnet efter toppene i 1996 og 2006. Omkring 4.300 fund fordelt på alle landets amter. Holder til i skovkanter og åbninger i blandingsskov, hvor værtsarterne findes.
Biologi
Larvens føde er blade fra yngre birk og sælg, men sjældnere også blandt andet asp. Overvintrer som voksen i omgivelser som vedstabler, under liggende træer, i rodforfald og hulrum i træer. Søger normalt ikke blomster, med undtagelse af gåsunger efter overvintring, men finder næring på blandt andet beskadigede birke og nedfaldsfrugter. Sidder ofte på grusveje – der kan fugtighed, mineraler og salte suges op.