Feltguide · Norge
Takvingefamilien · Norge

Okkergul Pletvinge

Melitaea cinxia

Okkergul Pletvinge er optaget på den røde liste som kritisk truet i Norge og findes nu kun på den militære ø Rauer i Fredrikstad kommune. Den kendes på de store, sorte prikker i feltet på oversiden af bagvingen og de mange sorte prikker på undersiden af bagvingen.

Status i dette landTruet i NorgeCR (Kritisk truet)
Okkergul Pletvinge

Flyvetid

Flyvetiden på Rauer begynder typisk omkring en uge efter midten af maj og er allerede stærkt på retur midt i juni. I Norden flyver okkergul pletvinge i én årlig generation.

Levested

Tørrere og mere afskallede habitater, præget af sand, grus, sten og Berg – men hvor der samtidig er et godt udvalg af værtsplanter og nektarplanter.

Kendetegn

Mellemstore dagsommerfugl med vingefang 37–46 mm. Der er kun ringe variation i farvemønsteret fra individ til individ. Skiftet mellem mørkebrun og lysebrun på vingeoversiderne danner et rutemønster. Undersiderne af forvingerne er lysere og uden et bemærkelsesværdigt rutemønster. Nogle store sorte prikker i et felt på bagvingeoversiden, samt mange sorte prikker af forskellig størrelse og form i vekslende brun-gule og gulhvide tværbånd på bagvingeundersiden, er karakteristisk.

Forvekslingsarter

Brun Pletvinge og Mørk Pletvinge ligner noget. I flugt, meget lig mindre perlemorsommerfugle og Vejrandøje, men når de ses siddende på nært hold, vil både vingernes oversider og undersider fremstå karakteristiske for dem, der er kyndige i dagsommerfugle.

Udbredelse

Forekom på en række steder langs kysten fra den svenske grænse (Halden kommune) til Arendal kommune, og var også kendt fra en lokalitet i Kviteseid i Telemark i 1930'erne. Efter 2009, hvor arten for sidste gang blev fundet også på Tjøme, er arten med Norge kun blevet fundet på den militære ø Rauer i Fredrikstad kommune, hvor den i en periode har en god bestand. De fleste af de omkring 1.000 fund vedrører nu overvågning af larvespind på Rauer i senere år. Har også oplevet en dramatisk tilbagegang i store dele af Europa uden for Norge.

Biologi

Planten på Rauer er en smal, men også anvendt som føde til aksveronika-larver. Den er særligt modtagelig for ukrudt, da larverne er meget afhængige af varme, og arten har begrænset spredning, da hunnen lægger omkring 200–300 æg pr. sæson, som fordeles over kun få plantegrupper. Larverne lever i tætte spin, og overvintrer i dette stadie; de skiller sig senere om foråret ud som store larver. De er udsatte for parasitangreb. De voksne søger nektar på vendelrot og en række andre nektarplanter.