Feltguide · Norge
Takvingefamilien · Norge

Brun Pletvinge

Melitaea athalia

Brun Pletvinge er den vinger, der forekommer hyppigst og er mest almindelig i Norge. Den er af mellems størrelse med et mønster af mørke- og lysebrunt, og kan forekomme rigt på huggearealer og i kraftlinjer.

Status i dette landAlmindelig i NorgeLC (Ikke truet)
Brun Pletvinge

Flyvetid

Flyver fra omkring 1. juni i de tidlige somre i det lavtliggende område i syd, og godt ind i juli. I områder i højere liggende områder og i Nordnorge er arten mest på vingerne i juli.

Levested

Åbne områder med friske græsarealer i lavlandet; kan være rig på skovområder og i strømgade.

Kendetegn

Mellemstor dagsommerfugl med vingefang 29–48 mm. Farvemønsteret kan variere betydeligt fra individ til individ. Skiftet mellem mørkebrun og lysebrun på vingeoversiderne danner et rutemønster. Forvingernes underside er lysere og uden et bemærkelsesværdigt rutemønster. På bagvingernes underside dannes rutemønsteret af skiftet mellem rødbrun og gulagtig farve, samt tynde sorte striber, både horisontalt og vertikalt.

Forvekslingsarter

Jeg husker det i farten, især når de flyver, og tænker for eksempel på Brunlig Perlemorsommerfugl. For at skelne Brun Pletvinge sikkert fra Mørk Pletvinge, skal man undersøge undersiden af bagvingen nøje, med henblik på forskellige kendetegn – men typiske eksemplarer af de to arter kan allerede skilles ved, at Mørk Pletvinge har mørkere overside på vingerne. Brun Pletvinge har lysere mønstre og mangel på sorte prikker tæt på kanten (i modsætning til hos Mørk Pletvinge).

Udbredelse

Almindelig i åbne områder med friske enge i lavlandet på Sørlandet og syd for Østlandet. Fund er registreret i alle landets amter, med undtagelse af Rogaland (der er dog et par fund tæt på). Meget få fund på Vestlandet (med undtagelse af de indre dele af Møre og Romsdal), i Trøndelag (med undtagelse af helt i syd) og i Nordnorge. I Norge er rutebørsten med langt størst udbredelse og bestand. Den kan være talrig på skovhugområder og i kraftledsstrimmeler. Omkring 2.100 fund.

Biologi

Grønt græs er marj, kæmp og veronika. Larverne lever i sociale klumper, indtil de er færdige med det andet stadie. Overvintrer som larve i tredje eller fjerde stadie. Især i bjergområder og i nord kan cyklussen fra æg til voksen tage både to og tre år.