Feltguide · Norge
Blåfuglefamilien · Norge

Lycaena helle

Lycaena helle

Lycaena helle er den mindste af vores gullvinger, og den er kraftigt truet i Norge. Larven lever af Bistorta vivipara, og arten er afhængig af slåtterenger og vejkanter med gunstig slåtteregime. Den flyver fra sent i maj til langt ud i juni.

Status i dette landTruet i NorgeEN (Truet)
Lycaena helle
Foto: Frank Vassen from Brussels, Belgium · CC BY 2.0

Flyvetid

Flyver primært fra sent i maj til langt ud i juni, men også fund i juli.

Levested

Fugtige habitater: vejkanten og sumpområder samt lysninger i skov op til birkebæltet, gerne langs vandløb. Vejkanten med et gunstigt slåregime er ofte afgørende for artens overlevelse.

Kendetegn

Vingefang kun 22–26 mm. Vingernes overside er overvejende mørk med et violet skær; hunnen har mere orange på forvingernes overside. Vingernes underside er tegnet i orange, gråbrunt, sort og hvidt med mange prikker af forskellig størrelse. Flugten er hurtig og foregår lige over jorden, hvor arten kan minde om små natsommerfugle.

Forvekslingsarter

Kan ligne noget fra mørke grupper af Violetrandet Ildfugl, men de er betydeligt større end Lycaena helle, og de to arter forekommer ikke så ofte i samme habitattype (udgivet).

Udbredelse

Forekommer spredt. Stort tyngdepunkt af fund fra Innlandet (Oppland og Hedmark); ældre fund i Buskerud; én gang fundet i Oslo (1911). Ingen fund fra Agder eller Vestlandet, og ingen fra syd på Østlandet. Cirka 300 fund. Registreret som stærkt truet (EN); nu fraværende fra flere steder, hvor den tidligere forekom.

Biologi

Larveføden består af harerug. Overvintrer som en puppe. Nektar indtages fra forskellige planter; i de tidlige faser af udviklingen kan der være mangel på blomster i levestederne. Harerug vokser kraftigt 10–15 år efter, at driften er ophørt, og den foretrækkes af sent hø, græsning og ingen gødning.