Kendetegn
Vingefang 36–44 mm. Vingerne er hvide og dråbeformede; kroppen er spinkel og relativt lang. Hannen har en grå apikalflekk på forvingespidsen; hos hunnen er denne reduceret til grå støvning langs ribberne. Hos sensommergenerationen er hannens apikalflekk mere sortstøvet.
Forvekslingsarter
Meget lig Leptidea juvernica, og de to arterne kan normalt ikke skilles sikkert ud fra vingemønstre alene. Hos Skovhvidvinge er hannens apikale pletter noget mere uregelmæssige og relativt runde, og hos vores generation er den ganske ensfarvet grå; hunnen har i højden mørk støvning langs ribberne. For sikker artsbestemmelse bør man undersøge genitalierne.
Udbredelse
Temmelig almindelig i den sydlige del af Nordland. Derudover en isoleret forekomst i Alta i Finnmark. Det ser ud til, at Skovhvidvinge er blevet mindre almindelig i senere år.
Biologi
Larverne lever på erteplanter og er angivet fra vikke (Vicia), erteknapp (Lathyrus), kællingetand og sneglebelg (Medicago); en del af angivelserne i litteraturen kan i virkeligheden dreje sig om Leptidea juvernica. Larven er grøn med gul sidelinje og kan ikke skelnes fra larven hos Leptidea juvernica. Puppen overvintrer normalt.
