Kendetegn
Mellemstore perlemorsommerfugl med et vingefang på 34–52 mm; hunnen er markant større end hannen. Oversiden har en let lysere grundfarve end de andre store, norske perlemorsommerfugle, med relativt store og runde, sorte pletter, der ikke flyder sammen til striber. Forvingerne er let buede med en let trukket spids. Mønsteret på bagvingens underside er karakteristisk: inderst omkring seks store, dråbeformede, sølvhvide pletter, udenfor disse et bølget, hvidt tværbånd, efterfulgt af en række små, bredkantede sølvpletter, og yderst en række på seks–syv store sølvpletter.
Forvekslingsarter
Kan føres fra alle andre norske perlemorsommerfugle på sølvpletterne på bagvingens underside; forveksling er usandsynlig for den, der har observeret undersiden.
Udbredelse
I Norge er fundet i nord, nær Snåsa i Nord-Trøndelag, men det er få steder, hvor den har stabile populationer. De mest tilpasningsdygtige populationer ser ud til at være på tørre, solbeskinnede steder i Gudbrandsdalen og Ottadalen; den forekommer også relativt stabilt på visse steder ved Oslofjorden, ofte ved strande og sanddyner. Den har brug for relativt varme somre og forsvinder let fra områder i kolde perioder, men kan rekolonisere området senere, da den vandrer en del.
Biologi
Larverne lever på stemorsblomst (Viola tricolor). Larven er sort med to hvide rygsøjler, klædt med lange, forgrenede torne. Arten er følsom over for kolde og regnfulde somre, hvilket kan skyldes, at den har to generationer pr. år.