Kendetegn
Mellemstor sommerfugl med et vingefang på 36–48 mm. Størstedelen af vingerne er mørkebrune, og arten giver et meget mørkt helhedsindtryk. På vingeoversiderne er der et lysere bånd med flere små, mørke øjepletter. Vingeundersiderne har nogenlunde samme mønster, men på bagvingeundersiderne er der desuden et lille, hvidt bånd. Rolig og vinglende flugt nær jorden.
Forvekslingsarter
Ganske karakteristisk, men der er nogle muligheder for forveksling, afhængigt af, hvor man er, og hvilken dato. De fire andre arter i Erebia-slægten (Norge) bør være bemærket: Erebia embla, Erebia disa (Erebia disa), Erebia pandrose og Erebia medusa (Erebia medusa).
Udbredelse
Almindelig i og ved åben skov i alle landets fylker, men i det østlige Finnmark kun kendt fra Sør-Varanger. Hyppig også i birkebæltet, og i Jotunheimen findes arten op til 1 400 meter over havet. Næsten 9 400 fund. Arten klarer sig godt i størstedelen af sit europæiske udbredelsesområde.
Biologi
Larveføden består af græsarter og starrarter, men for Norge er det ikke kendt, hvilke. Overvintrer som larve i forskellige stadier i løbet af artens toårige livscyklus. Den toårige cyklus antages at være en tilpasning for at undgå angreb fra parasitter med énårig udvikling, og arten kan derfor forekomme i mindre antal – eller være fraværende – i samme område hvert andet år. Søger ofte nektar på gulliris, men også en række andre planter.