Feltguide · Norge
Takvingefamilien · Norge

Okkergul Randøje

Coenonympha pamphilus

Okkergul randøje er en lille randøjesommerfugl med okkergul overside og en tydelig øjeplet med hvid kerne nær spidsen på forvingens underside. Den er almindelig på tørre enge med lav vegetation fra Sørlandet til Sør-Trøndelag.

Status i dette landAlmindelig i NorgeLC (Ikke truet)
Okkergul Randøje

Flyvetid

Juni til midten af august. Individer fundet i juli–august kan tilhøre en fåtallig anden generation. Ved tidligt forår i lavlandet mod syd flyver arten ofte fra sidste halvdel af maj og mindst ind i juni. En anden generation med færre individer ses ofte fra juli/august i gode somre i det sydligste lavland. I fjeldområder og i Nordnorge er der kun én generation, med flyvetid især i juli.

Levested

På enge, græsmarker og ved kanter.

Kendetegn

Vingefang 24–33 mm. Lille og på størrelse med en blåfugl. Vingernes overside er brungul med mørkere kanter og hvidt helt yderst samt en svag mørk øjeplet nær spidsen på forvingens overside. Som hos mange randøjer ses kun vingernes underside, når sommerfuglen sidder. Forvingens underside er overvejende orange eller lysebrun med grå yderkant og forkant samt en tydelig øjeplet nær spidsen. Bagvingens underside er overvejende grå med et lille hvidt bånd eller en aflang, let delt hvid plet. Der kan også være tre–fire diffuse lyse øjepunkter. Flugten er forholdsvis rolig og flagrende eller slingrende nær jorden.

Forvekslingsarter

Arten kan forveksles med Moserandøje, men denne er større og tydeligt gråpudret, og har små øjepletter på bagvingens underside. Hæftet: vær lidt ekstra opmærksom på den noget større art Moserandøje. Den nævnte art har imidlertid et diffust hvidt bånd på hver forvingunderside, samt kun en lille og lysere øjeplet nær spidsen, hvor (mørkere og tydeligt mere markant hos Okkergul Randøje). Det er desuden meget sjældent, at Moserandøje findes i habitater, hvor Okkergul Randøje lever.

Udbredelse

Europa og mod øst til det vestlige Kina. Almindelig i Sydnorge til Sør-Trøndelag. På Dovre når den op til 1000 m. Almindelig på tørre og kortvoksede engområder fra Sørlandet til syd i Trøndelag, og arten kan være rig på lokaliteten. Spredte fund videre nordover i Trøndelag, og et fund fra Bremnes, helt tæt ved kysten i Bodø kommune den 27. juni 2007, er det eneste kendte fund af arten fra Nordnorge. Cirka 4700 fund.

Biologi

Larverne lever på forskellige typer græs, herunder rapp (Poa), svingel (Festuca) og gulaks (Anthoxanthum). Det er ikke kendt, hvilke værtplanter der foretrækkes i Norge. Larverne er grønne med tre mørkere grønne linjer og to brede, lyse sider. Bagenden har to røde-brune spidser. Overvintringen sker som larve. Puppen hænger tæt på jorden. Information: larveføden består af flere græsarter, men i Norge er det ukendt, hvilke; overvintrer som larve i forskellige stadier.