Kendetegn
Vingefang 36–44 mm. Vingeovnen er gulbrun med et let mådeformet mønster af store sorte pletter, hvilket får mange eksemplarer til at være meget mørke på oversiden. Bagvingens underside er mindre kontrastfuld end hos de øvrige Boloria-arter. Den er brun eller gulbrun med et grønt-gult tværstræk på den indre halvdel, og den mangler helt hvide eller sølvfarvede pletter.
Forvekslingsarter
Ingen forvekslingsarter er beskrevet i artshåndbogen; arten kendetegnes på den relativt ufarvede underside af bagvingen, uden hvide eller sølvfarvede pletter. Boloria frigga har et undersidemønster, der kan minde om Boloria thore.
Udbredelse
Nordeuropa, Alperne og bjergrupper i Rusland øst til Kamtsjatka og Japan. Lokal til dels almindelig fra Dovre gennem de østlige dele af Trøndelag, Nordland og Troms til Alta i Finnmark.
Biologi
Larven lever på violer (Viola), sandsynligvis primært på fjeldviol. Den er sort med gule, forgrenede torne og brun-gule længdestreger. Den bliver 33 mm og overvintrer to gange.
