Kendetegn
Vingefang 34–44 mm. En mellemstor perlemorsommerfugl. Vingeoversiderne er lysebrune med mange sorte tegninger, og også forvingernes underside er nogenlunde sådan (men med en endnu lysere grundfarve). Undersiden er i gule og brune nuancer med flere sølvhvide felter, heriblandt en tydelig sølvhvid plet i midten og en række sølvpletter langs yderkanten. Det brune felt inden for midtpletten har en sort prik. Karakteristiske træk på bagvingens underside: spidse trekantpletter yderst, to diffuse brune felter inden for og normalt en større sort prik ved vingeroden. Individer i en anden generation er mindre, og det samme gælder individer i nord.
Forvekslingsarter
Arten er meget lig Rødlig Perlemorsommerfugl, men de to arterne kan skelnes på farvemønstrene på bagvingen. Hos Brunlig Perlemorsommerfugl har bagvingeundersiden orangebrune eller nødbrune tegninger uden tydeligt rødt. De brune/gule pletter, der danner en halvcirkel ved vingens rod, er hos Rødlig Perlemorsommerfugl varmt orangefarvede. Brunlig Perlemorsommerfugl har flere sølvfarvede pletter, og pletterne langs vingens yderkant er indvendigt afgrænset af sorte, skarpt markerede vinkler, mens de hos Rødlig Perlemorsommerfugl er afgrænset af diffuse, brunlige trekanter. Bogen nævner også Boloria eunomia og Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) som forvekslingsarter.
Udbredelse
Europa og mod øst til Magadan og Kamtsjatka, samt Nordamerika. Almindeligt over hele landet, også i bjergene. Almindeligt i åbne områder med friske/fugtige engområder over Norge, fra lavlandet til bjergområderne. Kan være rigeligt på skovområder og i strømlinjer. I modsætning til Boloria eunomia og Rødlig Perlemorsommerfugl er arten generelt ikke almindelig på sumpe. Cirka 4900 fund fordelt på alle Norges fylker. Er faldet tilbage i lavlandet i en del land i Europa, relateret til ændringer i landbruget.
Biologi
Larven lever på violer (Viola). Den er gråsort med en diffus, lysere grå rygstribe. De forgrenede tornene er brune eller mørkebrune, og de to forreste er lange og fremadrettede. I de fleste tilfælde sker overvintringen i larvestadiet, i enkelte tilfælde som puppe. Nektarsøgning foregår blandt andet på skovstorkenæb og tidsler.