Kendetegn
Vingefang 38–48 mm. Den største af Boloria-arterne. Vingeoversiden er orange, men relativt mørk med groft tegnet mønster af sorte pletter. Bagvingeundersiden er i den ydre halvdel gråviolet med et utydeligt mønster. Den indre halvdel er rødbrun. Et tværbånd af lyse pletter inden for midten er delvis udfyldt med gulbrunt og rødbrunt, men har to hvide pletter midt på og en stor hvid plet på forkanten.
Forvekslingsarter
Undersidens mønster kan minde om mønsteret hos Boloria chariclea og Boloria thore, men er overvejende mørkere og mere kontrastløst. Boloria improba har et meget lignende undersidemønster, men denne art er let genkendelig på sin beskedne størrelse, gråbrune farve og udflydende vingemønster.
Udbredelse
Omkringpolær. I Nordeuropa og østpå gennem det nordlige Rusland til Amur og Kamtsjatka. Udbredt i Canada, i Rocky Mountains går den ned til Colorado. Udbredt i de indre og østlige dele af Østlandet og i de østlige dele af Trøndelag. Den forekommer også i det indre Troms og i Finnmark. Arten er meget lokal, men kan være rig på de enkelte steder.
Biologi
Larverne lever på molte. Efter overvintringen er den sort med fire hvide, delvist forgrene, vandrette linjer, som længst frem smelter sammen. Hver segment har seks brune torne.