Kendetegn
Vingefang 53–65 mm. Vores største perlemorsommerfugl, og let genkendelig på bagvingens underside, som er grøn med sølvstriber. Hannens overside er dyb rødorange med sorte pletter, og forvingen har brede, sorte duftskaller på rib 1-4 bagfra. Hunnens overside er orange med store sorte pletter og ofte med tydelig mørk pudring.
Forvekslingsarter
Der er ikke beskrevet nogen artsforvekslingsformer i de undersøgte kilder.
Udbredelse
Europa, Nord-Afrika, Lilleasia, Kaukasus og østover til Japan og Korea. Almindeligt udbredt omkring Oslofjorden, langs den sydlige kyst og i den indre del af Telemark. I senere år er arten blevet mere udbredt og har spredt sig vestover til Rogaland samt ind i landet i Øst- og Sørlandet.
Biologi
Hunnen lægger æg i revner i træstammerne. De nyklækkede larver overvintrer i barken. Om foråret søger de ned på jorden, hvor de lever af violer (Viol). Når larven er fuldvoksen i juni, måler den 43 mm. Den er mørkebrun med svage gule sidebånd og to gule bælter på ryggen, og er udstyret med mange lange, orange pigge med sorte sidepigge. Den brune puppe hænger fra visne grene eller lignende.