Feltguide · Norge
Takvingefamilien · Norge

Markperlemorsommerfugl

Argynnis aglaja

Markperlemorsommerfugl er en stor perlemorsommerfugl med orange overside med sorte tegninger og karakteristisk grøn bagvingeunderside med sølvpletter. Den er almindelig i hele landet nordpå til det sydlige Nordland, med spredte fund længere mod nord.

Status i dette landAlmindelig i NorgeLC (Ikke truet)
Markperlemorsommerfugl
Foto: Hectonichus · CC BY-SA 3.0

Flyvetid

Fra slutningen af juni til starten af august. På vingerne fra en gang i den første halvdel af juni, i tidlige somre i lavlandet i syd, og kan ofte ses helt ud i august; flyver primært i juli i højere områder og i Nordnorge.

Levested

I skovkanter og skovlysninger, på enge og blomsterfyldte bakker i bjergene. De voksne sommerfugle søger gerne tidsler (Carduus, Cirsium) eller kløver som nektarkilder. Findes ofte nær skov eller i lysninger, og kan forekomme på enge op til 1200 meter over havet.

Kendetegn

Vingefang 45–58 mm. En stor perlemorsvinge, omtrent middelstor i forhold til norske sommerfugle. Vingeoversiderne er lysebrune med mange sorte tegninger, og også undersiderne af forvingen ligner nogenlunde. Undersiderne af bagvingen er derimod helt anderledes og karakteristiske: de har et grønligt skær og ovale, perlemorsfarvede pletter, samt mangler den brunlige farve. Ifølge artshåndbogen er undersiden af bagvingen primært grøn med en bred, gul stribe i den ydre halvdel, samt sølvfarvede pletter i en række langs yderkanten og på den indre del af vingen. Hos hannen er forvingens ribbe 1-3 bagfra svagt fortykket af duftskæl.

Forvekslingsarter

Skovperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl ligner, men disse har en række brunrandede øjepletter inden for den ydre række med sølvflekkede. Med de karakteristiske bagvingeundersider, vurderes forveksling med Skovperlemorsommerfugl eller mindre arter af perlemorsommerfugle, ifølge hæftet, som unødvendig.

Udbredelse

Europa, Nordafrika og østover til Japan og Kina. Almindeligt nord til Lofoten og findes videre spredt til Finnmark; de nordligste fund kan til dels være resultat af migration. I fjeldet i Sydnorge kan den gå op til 1200 m. Almindelig i skrante og andre åbne områder i hele landet fra nord til syd i Nordland; spredte forekomster er videre påvist nordover. Så godt som alle fund fra Finnmark, og mange fra Troms, er af nyere dato, hvilket kan tyde på en ekspansion nordpå i takt med et varmere klima. Cirka 5200 fund fordelt på alle Norges fylker.

Biologi

Larven lever på violer (Viol), og overvintrer som ung. Den er sort med to smalle hvide linjer på ryggen, og med sorte, forgrenede torne. Ved hvert åndehul har den en rustrød plet. Den bliver op til 42 mm lang. Den forpupper sig på en visne gren eller lignende. Bladspisere: værplanter er forskellige arter af violer; overvintrer som helt ung larve. I jagten på nektar opsøges blandt andet rødknapp, rødkløver, tidsler og knoppurt hyppigt.